Afghanistan –hvorhen?

Har rejst i Afghanistan i mere end 10 år og fulgt udviklingen dér.  Flere rejser med støtte fra Udenrigsministeriet, DANIDA. De første rejser fandt sted 1999-2001, mens Taliban sad på magten. Ved rejser i 2006 og 2011 fulgt op på udviklingen efter Talibans fald.

Foredraget fokuser på hvordan udviklingen har formet sig fra Taliban-tiden til i dag. På den ene side er der i dag meget alvorlige problemer i Afghanistan med den politiske ledelse, korruption, destabilisering fra Talibans side og et stigene antal dræbte. På den anden side er der mange steder i Afghanistan sket markant fremgang i velstanden, udbygning af hele infrastrukturen og ikke mindst er rigtig mange kvinder kommet i uddannelse.

Men vil det lykkes at skabe stabile forhold i landet? Vil Afghanistan kunne stå på egne ben, når de internationale tropper trækkes hjem? Hvilken rolle spiller Taliban? Hvilken rolle spiller Pakistan? Hvad vil USA’s rolle være fremover i Afghanistan? Hvad mener afghanerne selv?

Via interviews med bl.a. guvernører, fremtrædende politikere og embedsmænd, den øverste mullah, universitetsrektoren, økonomer, militær- og politifolk, generalen for ISAF-styrkerne, de amerikanske tropper, NGO’ere og utallige samtaler med forskellige folk i Herat vil foredraget tegne et billede af, hvor Afghanistan står i dag. Og ikke mindst: viderebringe hvordan afghanerne selv oplever udviklingen, deres levevilkår, de internationale troppers tilstedeværelse.

Afghanistan er præget af kolossale geografiske og etniske forskelle, hvilket gennem historien og i dag vanskeliggør en sammenhængende statsopbygning. Det er derfor noget vanskeligt at tale om Afghanistan som en samlet enhed. Udgangspunktet for foredraget har været Herat, knudepunktet og millionbyen  i det vestlige Afghanistan.

Samtidig er Afghanistan karakteriseret ved markante forskelle mellem land og by. På landet leves livet helt traditionelt, som man har gjort gennem århundreder. I byen derimod, er den vestlige påvirkning slået kraftigt igennem med materiel velstand, uddannelse, mode, medier og moderne mentalitet.

I foredraget tages udgangspunkt i forholdene under Taliban-styret. Dette var præget af massiv undertrykkelse, besættelse og offentlige henrettelser. Kvinderne var frataget deres arbejde og uddannelser. Den traditionelle – og moderne – form for levevis med musik, dans og forlystelse var bandlyst og blev erstattet af angst for repressalier. Afghanistan har været i krig siden 1979 og Taliban satte nu al udvikling helt i stå.

Begivenhederne i forbindelse med 11.september 2001 ændrede som bekendt situationen totalt.  Taliban-regimet blev afsat og et nyt demokrati skulle finde sin form med militær og civil støtte fra USA, Vesten og Danmark. Afghanistan skulle genopbygges, men Taliban søger stadig med solid støtte fra den pakistanske efterretningstjeneste at destabilisere den udvikling, der finder sted.

Islam er en del af hverdagen for de fleste afghanere. Men på Herat-kanten er forholdet til islam meget afslappet. Og man tager afstand fra fundamentalisme. Mullaherne fordømmer terrorhandlinger og vold. Som den øverste mullah konstaterede: ’talibanerne er ikke muslimer’.

Foredraget giver et meget nuanceret – og ofte anderledes – billede af Afghanistan, end det billede medierne ofte formidler. Der er således lagt op til debat om de vanskelige og komplicerede forhold i Afghanistan. Og om det internationale samfunds og Danmarks tilstedeværelse i landet.

Foredraget holdes også sammen med Melaine Christensen.

’Afghanistan – indenfor og udenfor murene’

Foredraget holder jeg dels alene og dels sammen med min hustru, Melaine Christensen. Som oftest afholder vi foredraget fælles, da vi så er i stand til at give et mere nuanceret billede af forholdene i Afghanistan.

Melaine Christensen var i perioden 1999-2001 ansat i Herat i det vestlige Afghanistan for Den Danske Afghanistan Komité (DAC). Hendes arbejde var at træne og uddanne jordemødre - et arbejde der er stærkt behov for p.g.a. den store mødredødelighed. Arbejdet førte hende naturligt meget tæt ind på de afghanske kvinder, hvorfor hun har fået et enestående godt kendskab til den kvindeverden, der ellers er meget lukket for andre.

Da Taliban sad på magten i Afghanistan på dette tidspunkt, var landet så godt som lukket for udlændinge. Men med hjælp fra DAC og økonomisk støtte fra DANIDA fik jeg mulighed for at rejse til Herat i vinteren 1999-2000 og vinteren 2000-2001.

Trods Taliban-styrets forbud mod fotografering, lykkedes det os alligevel at komme hjem med tusindvis af billeder. Da kønsrollerne i Afghanistan som regel er meget adskilte, betyder dette, at mit foredrag især lægger vægten på mændenes hverdag og de politiske og økonomiske forhold i landet. Melaines foredrag vil naturligvis vægte kvindernes situation. Tilsammen kan vi således tilbyde et foredrag, hvor vi både skildrer samfundet udenfor murene - og inden for murene.

I efteråret 2006 og igen i 2011 var vi begge i Herat. Og på baggrund af disse rejser har vi været i stand til at opdatere foredraget. Melaine har nærmere undersøgt, hvad der er sket inden for hendes område – kvindeverdenen. Og jeg har endnu engang primært vægtet den politiske og økonomiske situation i Afghanistan.