Finn Christensen  
 
 
  
Home

Præsentation

Aktuelt

Foredrag:

Praktiske oplysninger

Kontakt

Link

   

Nyt lys over Afrika

Dias-foredraget kaster et andet og nyt lys over Afrika end den krig, nød og elendighed, som vi normalt hører om.

Mocambique er et af de lande i Afrika, der har lagt borgerkrigen bag sig. Der er indført demokratiske styreformer, og Mocambique hører i dag til et af de mere fredelige lande i Afrika. Og med ganske stor økonomisk fremgang. Mocambique hører dog fortsat til nogle af verdens mest fattigste lande, men det er ganske påfaldende hvilket livsmod og overskud, man bliver mødt med. Humoren, latteren og dansen fylder meget - og er meget, meget smittende. Jeg kunne vende hjem som et menneske, der kunne se lidt flere positive sider af livet.

I foredraget fokuseres først og fremmest på almindelige menneskers liv - både i byen og på landet. Men mest ude på landet. Via gode kontakter fik jeg en ret enestående mulighed for at komme rundt på landet i Nampula-provinsen i det nordlige Mocambique. Ud fra alle mine samtaler og interviews, indtryk og oplevelser møder vi bl.a. bonden, høvdingesønnen, fiskeren, snedkeren, politikeren, skoleinspektøren, landbrugsteknikeren, jordemoderen, politimanden, gymnasielæreren, tjeneren, kvinderne ved brønden, muslimerne, skoleeleven og gamle Viegas.

Diasforedraget forsøger at give et nuanceret billede af et lille hjørne af Afrika. Vi kommer altså tæt på hverdagslivet, tankegangen og religionen. Men vi bliver også - bl.a. med udgangspunkt i samtaler med flere parlamentarikere - ført ind i historien og det politiske liv.

Så alt i alt altså et bud på hvad Afrika også er.

Web programming by Tim West